Book 1:1 samtale
Se adresse

COVID-19

I AIA-Tranbjerg Gymnastik er vi meget opmærksomme på situationen omkring COVID-19 og følger sundhedsmyndighedernes og DGI's anbefalinger.

Da COVID-19 ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, går vi tilbage til mere normale forhold i gymnastiksalene.

Man skal ikke længere bære mundbind i AIA´s bygninger. Derudover må forældrene nu gå med ind og aflevere deres børn og anbefalingen om at klæde om hjemmefra ophæves også.

Vi anbefaler fortsat, at man spritter af ved ind- og udgang fra træning, og at man bliver hjemme, hvis man føler sig sløj eller har symptomer på sygdom.

Da anbefalingerne fra myndighederne nu er, at det kun er nære kontakter (hustandskontakter), der skal kontaktes ved en positiv test, behøver du ikke længere kontakte gymnastikafdelingen, hvis du bliver testet positiv. Det betyder også, at vi ikke længere skriver ud om smitte på holdene.

Vi har dog stadig nedenstående retningslinjer, som vi vil bede alle medlemmer og forældre om at læse grundigt.

  • Bliv hjemme hvis du føler dig sløj eller du har symptomer på sygdom.
  • Host eller nys i dit ærme.
  • Respekter andre deltagere – vi kan have forskellige grænser.
  • Respekter og efterlev instruktørens anvisninger. 
Hvis du er testes positiv for COVID-19:
  • Vi anbefaler at du udviser ansvarlighed overfor omverdenen og bliver hjemme i selvisolation i henhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Du kan holde dig løbende opdateret på udviklingen omkring COVID-19: Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os på aiatranbjerg.gymnastik@gmail.com.

Siden opdateres løbende.
Seneste opdatering er sket d. 5. februar 2022
AIA Tranbjerg Gymnastikafdeling
Grønløkke Allé 7
8310 Tranbjerg J
E-mail: aiatranbjerg.gymnastik@gmail.com
CVR: 33129416
 
AIA Tranbjerg Gymnastikafdeling | Damvænget 8 | 8310 Tranbjerg J | Tlf.: 29999154